Opmålingsvejledning til plisségardiner


Følg vores opmålingsvejledning, så du er sikker på et flot resultat.


Nem opmåling

Det erenkelt at måle op til dine nye plisségardiner. Det er vigtigt, at du tager to mål af bredden og to mål af højden. Breddemålene skal du tage i toppen og bunden af vinduet. Højdemålene i hver side af vinduet.  


Sådan finder du bredden

Mål bredden der, hvor dit nye gardin skal sidde. Husk at tage breddemål i både toppen og bunden af vinduet. I bestillingen skal du angive det smalleste mål. På den måde er du sikker på, at gardinet kan være i vinduet. Hvis dit plisségardin skal sidde i en vindueskarm eller -ramme, så skal du trække 1 cm. fra målet, før du angiver det i bestillingen. Det er for at sikre, at gardinet ikke støder på siderne, når det trækkes op og ned.


Sådan finder du højden

Mål højden der, hvor dit nye gardin skal sidde. Husk at tage højdemål i både venstre og højre side af vinduet. I bestillingen skal du angive det højeste mål. På den måde er du sikker på, at gardinet vil dække hele vinduets højde. Du skal ikke tage højde for beslag – det gør vi.


Visuel guide

Vi har også lavet en kort film, der viser, hvordan du skal måle op til dit plisségardin. Klik her og se guiden.